"Tvillinger og søvn 0-6 år"
Norsk bog med råd fra søvnforskere og psykologer samt tvillingeforældres egne oplevelser og råd om at få begge tvillinger til at sove - og helst samtidig!
Denne nye bog fra den norske Tvillingforeldreforening indeholder det meste om tvillingers søvn. Lige fra upublisert forskning over tips fra psykologer og tvillingeforældre. Selvom bogen er skrevet på norsk, er den forholdsvis nem at læse og forstå for de fleste danskere.
Sov i ro – begge to!
Intet er så dejligt, som to sovende tvillinger, så længe det varer...
Det er overvældende at få tvillinger i sig selv, men hvis begge guldklumper så sætter gang i hylekoret samtidig, så kan man som forældre godt føle sig hjælpeløse, og en masse spørgsmål tårner sig op:
- Hvorfor sover de ikke?
- Hvad kan vi gøre
- Skal de sove i forældrenes seng?
- - i hver sin seng?
- - eller i hvert sit værelse?
- Skal de ammes mere? - eller mindre?
[item]Sover de for længe i løbet af dagen?
Det er alle kendte problemstillinger for de fleste forældre med små børn, men med tvilinger er det ekstra vigtigt at få gode søvnrutiner for at 'overleve' i hverdagen.
"Tvillinger og søvn 0-6 år" overøser med gode råd om, hvordan man synkroniserer tvillinger og får gode hverdagsrutiner. Det er hårdt, indtil det fungerer.
Bogen er aldersopdelt, så det er nemt at finde netop de råd, der passer til deres udviklingstrin. Gennem hele bogen deler forfatteren ud fra sin egen 'søvn-dagbog', fra da hendes tvillinger var små.
Bogens forfatter er tvillingemor Anita Fleime-Dahl, og bogens fagpersoner psykolog og søvnforsker Bjørg Grova samt psykolog Anne Mari Torgersen.


