|
|
”1+2=3: Storebror til Tvillinger”
Axel skal være storebror. Ikke bare til én, men til to. Det er spændende, men sommetider tager to babyer for meget af mor og fars tid og opmærksomhed
For en storebror eller storesøster er oplevelsen af at få to "konkurrenter" på én gang både anderledes og voldsom. Denne bog fortæller om forventninger, skuffelser og glæder ved at få tvillinger i familien.
Bogen er en billedbog, hvor illustrationerne gør det let for børn at identificere sig med hovedpersonen og de mange modsatrettede følelser, der er forbundet med at blive storebror.
Forfatter med erfaring
”1+2=3: Storebror til Tvillinger” er skrevet af Marianne Grymer Bargeman og illustreret af Sus Borgbjerg. Marianne Grymer Bargeman er selv mor til tvillinger og en ældre søskende, og hun ved derfor, hvor svært det kan være for storebror eller storesøster, når mor og far kommer hjem med ikke bare en men to mindre søskende. 28 sider. Fra 2 år.
ISBN: 978 87 91926 80 8
|